fredag den 15. oktober 2010

Day of Jazz and Dreams

Day of Jazz and Dreams

Torsdag var vi ikke på skolerne, men rundt at besøge en række mennesker og organisationer. Vi lagde ud med et møde med fotografen bag bogen 40 cent tip på en cafe i Brooklyn. Det var spændende at høre om processen ifm arbejdet med bogen, som fotografen selv var meget kritisk overfor.
Derefter besøgte vi en organisation ved navn Alternative Transportation, hvor en meget smuk kvinde holdt et spændende oplæg om alternative transportformer i New York og arbejdet med at gøre New York til cykelby. Globale emner som sundhed, idræt forurening, miljø og klima var på dagsordenen.
Sent på eftermiddagen besøgte vi et initiativ der går under navnet Manhattan new Music Project som arbejder for alternativ læring gennem kunst. konkret formidler de kontakter mellem kunstnere (musikere, dansere, teatertrupper, ensembler) og High Schools i New York.
Det var en en lang men spændende dag. Selvom jeg var propfyldt med inspiration blev der lige plads til et par fadbamser og en Jazz koncert i Greenwich Village.
I dag er det fredag og jeg har lige været på skolen for sidste gang og lagt en plan for det videre samarbejde. Nu tager jeg på gastro pub og nyder en Michelin belønnet burger og i morgen flyver jeg til Missouri. På gensyn New York og god efterårsferie.

Day of Contrasts

Day of Contrasts

Onsdag var i sandhed en kontrasternes dag. Dagen startede ude på skolen i Queens fortsatte med rundtur i det fattige Harlem og sluttede af på en posh vinbar hvor et glas kostede en halv-pædagogikum løn. Til gengæld fik jeg en stående invitation upstate til the Hamptons på forlænget weekend med en midaldrende kvinde der tydeligvis havde været i nærkamp med vidunder-middelet botox.

På Pan American High School deltog jeg i min kontaktlærer Carolyn’s timer. Eleverne havde læst en artikel og forberedt spørgsmål om Danmark eller det vil sige én elev ud af tre klasser havde rent faktisk forberedt sig. Timer forløb dog fint og eleverne var meget interesseret i at vide noget om Danmark. Bagefter gik de i gang med at læse og svare på blogs som eleverne i 2.b havde oprettet ugen før. Dette skabte en tæt på euforisk stemning blandt de amerikanske knægte, da flere af 2.b pigerne havde lagt et billede af sig selv på deres blog.

Da jeg var færdig på skolen tog jeg subway’en til Harlem og mødtes med de tre andre danske lærere, da vi havde aftalt et møde med Reverent Kooperkamp of the St. Mary Episcopal Church. Han var et overmenneskeligt energibundt og en ildsjæl ud over alle grænser. Han gav en også super spændende rundtur i kvarteret og fortalte om kvarterets historie og problemer. Harlem er virkelig et sted hvor kontraster mødes. I de to blokke vi gik rundt om var der et jødisk kvarter med tilhørende synagoge, en stor afro-amerikansk befolkning og også et stort latin-amerikansk kvarter. Området har en arbejdsløshed på op mod 40 procent selvom dalen hvor det centrale Harlem er placeret, er stort set omringet af Columbia University (et af landets førende universiteter) som udvider voldsomt, men ikke hyrer nogen lokal arbejdskraft til at opføre det nye byggeri. Reverent Kooperkamp fortalte en hel masse andre interessante historier , som i en faglig sammenhæng kunne danne et meget konkret fundament for en diskussion af velfærdssystemer og filantropisk arbejde og religion.

tirsdag den 12. oktober 2010

Første indtryk af NYC

Så har jeg været i New York et par dage, og det ka jeg godt vænne mig til. Det kan godt være jeg blir nødt til at blive et par uger for at etablere partnerskaber og indsamle undervisningsinspiration.
I går var det Columbus Day, hvilket er en fridag. Der var den helt store parade på fifth avenue. Det var flot og der var gang i den, men hvad bigband spillende politikorps, uendelige rækker af geilede amerikanske slæder og cheerleaders har med Columbus at gøre ved jeg ik. Desuden var det vist først den 12. han gik i land. Efterfølgende var vi på Ellis Island hvilket var virkeligt spændende. Oven i hatten er vejret helt fantastisk.
I dag var jeg for første gang ude at besøge vores partner-skole, Pan American International High School, som ligger i Queens. Det var spændende at komme ud at se en helt anden side af New York end alle ikonerne på Manhatten. Her foregår stort set alt på spansk. Selvom New York jo er den store kulturelle smeltedigel, så er det godt nok også parallel-samfundenes by.
Lærerne på PAIH er rigtig søde og meget imødekommende, men vist ikke super forberedt på mit besøg, så jeg fik lov til at holde det samme oplæg om GG og globalisering fire gange i streg. På den anden side er de meget interesserede, og jeg ser mange perspektiver for samarbejde.
I morgen skal jeg igen ud på skolen og deltage i nogle timer, hvor vi skal diskutere forskelle på Danmark og USA. Forhåbentligt kan jeg også få de amerikanske elever til at svare på 2.b's blog-indlæg.
Om eftermiddagen skal vi til Harlem og møde en præst (Reverent Kooperkamp) der, viser os rundt i kvarteret og fortæller om kirken og det social-filantropiske hjælpearbejde de udfører, hvilket forhåbentligt kan danne grundlag for en diskussion af velfærdssystemer. Om aftenen er der gospel og verdensmusik med forskellige lokale sangskrivere fra Harlem.
Nu vil jeg tage på pub, og drikke en kop te.

tirsdag den 5. oktober 2010

Hello students and teachers at Pan American International High School and Langkaer Gymnasium.

My name is Jens Nyborg Mogensen. I'm a teacher at Langkaer Gymnasium and HF located in the city of Aarhus in Denmark. I have created this blog as part of a project called "Global High Schools", which aims to promote teaching, mutual understanding and language skills. A central part of the project is to establish partnerships with schools abroad. We (2.b at Langkaer) have been very fortunate to establish a partnership with PAIH in New York, and we look very much forward to developing the partnership and getting to know the students and teachers at PAIH. (for further information about Global High Schools please visit: http://www.globalegymnasier.dk/?page_id=15)

The purpose of this blog is to communicate and discuss different issues of global relevance with my own students and with teachers and students at PAIH. From the 10th of October to the 16th of October I will visit New York and of course the PAIH with four other teachers from different High Schools in Denmark. Furthermore the whole class 2.b will visit New York and PAIH in March 2011. We are very excited about this.

Today the students in 2.b will hopefully all create a personal blog, in order to have a platform from which to communicate with students at PAIH and write about the global issues we deal with in our English Class.

This is all for now. Have a good one!